Download

Back to overview

Performing Shower by Dornbracht: Den nye mangfoldighed inden for bruseområdet

Iserlohn/Bologna

På Cersaie 2010 præsenterer Dornbracht for første gang sine produktnyheder på bruseområdet under en ny devise: Performing Shower. Performing Shower står for Dornbrachts vandkompetence inden for brusebade og er især kendetegnet ved forskellige former for følelsen af regn med  vand. Det afspejles også i nyhederne, der foruden udvidelserne i Balance Modules-programmet også omfatter en helt ny generation af regnbrusere.

"Med devisen Performing Shower og betoningen af de forskellige vandformer til en individuel, konstant fornyende bruseoplevelse understreger vi endnu en gang vores virksomhedsmæssige ambition the Spirit of Water. Vand i form af regn, vand som klar, kraftfuld strøm, vand som bred eller kraftigt pulserende eller blød vandmættet stråle – mere forskelligartet kan mødet med vandet som element næppe være," forklarer ejer og adm. direktør Andreas Dornbracht.

Den nye regnbrusergeneration

I den nye generation af regnbrusere er den naturlige regn sat i forgrunden. Vandet falder som i naturen kun ned ved hjælp af tyngdekraften, altså uden luft- tryk. Denne reducering af teknikken skaber en ny mangfoldighed af former og størrelser. I alt kommer der fire forskellige nye regnbrusere, herunder for første gang også firkantede varianter. De runde regnbrusere får forstørret diameter (hidtil alle 200 mm). De fås nu med både 220 mm og 300 mm diameter. Helt nyt i programmet: De firkantede regnbrusere i størrelsen 320 x 240 mm. Designet er reduceret yderligere i hele den nye generation af regnbrusere. Således slutter dyseområdet nu tæt til og flugter med brusehovedet, hvilket giver et roligere udseende og samtidig letter rengøring og vedligeholdelse. Alle varianter af regnbrusere er udstyret med det velkendte Antikalk-system og kan kombineres med de nye væg- og loftsbeslag og med den fritstående brusestel. De nye regnbrusere og håndbruseren fås i alle Dornbrachts almindelige overflader – Champagne, Chrom, Guld, Platin, Platin mat, Sort mat og Hvid mat.

Håndbrusere – tredobbelt justerbar

Det optimale supplement til regnbruserne er den nyeste generation af håndbrusere, som med deres tredobbelt justerbare stråle markerede starten på Performing Shower-devisen i 2008. Bruserne giver mulighed for at vælge mellem en normal stråle med stort areal, en softstråle (en luftmættet, meget blød stråle, der perler på huden) og en kraftig pulserende massagestråle. Alle nye håndbrusere er udstyret med det velkendte Antikalk-system.

De nye Balance Modules – JustRain, WaterBar og WaterSheet

For Balance Modules præsenterer Dornbracht foruden forskellige produktsupplementer også tre produktnyheder: Den nye JustRain til vægmontering efterkommer kundeforespørgsler efter en vægmonteret løsning. Fremspringet på den nye WaterSheet er ligeledes på baggrund af kundetilbagemeldinger forstørret fra 120 mm til 150 mm. Samtidig er der blevet integreret en plasticindsats, der giver mulighed for en optimal vandføring og "tilbagetrækning" af vandet fra udløbet. Det er også blevet endnu nemmere at fjerne kalkaflejringer. Den ekstra brede kropsbruser WaterBar på 240 x 60 mm er helt ny og især tænkt til øverste og nederste del af ryggen. WaterSheet og WaterBar fås i overfladerne Chrom og Platin mat.

Om Dornbracht

Aloys F. Dornbracht GmbH & Co. KG med hovedsæde i Iserlohn er en producent af højkvalitets designarmaturer og -accessories til bad og køkken med internationale aktiviteter. Virksomheden vinder regelmæssigt internationale designpriser for designet af sine produkter og har siden 1996 også udmærket sig med et vedvarende kulturengagement. Siden 2006 er publikationen "Dornbracht – the SPIRIT of WATER" udkommet i en bad- og køkken-udgave, som dokumenterer Dornbrachts berettigelse som virksomhed med kulturel relevans og henviser til mærket Dornbrachts spændvidde. Publikationen, der på den ene side er et magasin og på den anden side et katalog, skaber forbindelsen mellem inspiration, dialog og innovation, som kendetegner tænkemåden og arbejdet hos Dornbracht.

Yderligere oplysninger om Dornbracht og Dornbrachts produkter samt den digitale pressetekst findes på internettet på www.dornbracht.com eller kontakt: Tlf. +45 50 84 54 00, e-mail: info@dornbracht.dk. Deres kontaktperson hos Dornbracht i Norden: Anne Køster, OutCom, Svanemøllevej 17, 2100 København Ø, Danmark, tlf. + 45 33121900, e-mail:amk@outcom.dk.
JustRain fra Balance Modules fås nu også som vægmonteret variant.
De nye, runde regnbrusere fås med to forskellige brusermål: 220 mm og 300 mm.
Den nye generation af regnbrusere lader vandet falde ned som i naturen. Designet er blevet reduceret yderligere, og
dyseområdet slutter nu tæt og flugter med brusehovedet.
WaterSheet fra Balance Modules er blevet forstørret i fremspringet til 150 mm.
WaterPoints kan frit kombineres med alle produkter som ekstra udstrømningssteder i bruseområdet.