Download

Back to overview

Dornbracht på Cersaie messen 2012: 160 kvadratmeter inspiration.

Iserlohn/Bologna På fagmessen Cersaie i Bologna (25. – 29.9.2012) byder  Dornbracht et internationalt publikum velkommen i hal 35, stand B79 med aktuelle produktnyheder og en klart struktureret standarkitektur, der er så typisk for brandet. I otte produkt- og oplevelseszoner viser virksomheden fra Iserlohn baderums- og køkkenarmaturer, tilbehør til badeværelset samt to udgaver af Ambiance Tuning Technique (ATT) i funktion. Dornbracht inviterer sine gæster til en snak og konstruktiv samtale i et særskilt caféområde.

"Vi glæder os til at kunne præsentere vores aktuelle produktnyheder for et internationalt fagpublikum på Cersaie messen", udtaler administrerende direktør Andreas Dornbracht. "Det omfatter blandt andet serierne SELV og DEQUE og især bruseløsningerne Horizontal og Vertical Shower, der er baseret på vores koreografi-egnede ATT teknologi. Ud over nyhederne sætter årets messeoptræden desuden fokus på et design-ikon. Armaturserien Tara, vores klassiker, kan i år fejre 20 års jubilæum."

Cersaie i norditalienske Bologna er med sine mere end 1.000 udstillere fra omtrent 140 lande en af de vigtigste fagmesser i verden for badeværelses- og keramikbranchen. Hvert år vises de nyeste produkter og trends på den "Internationale fagmesse for keramiske fliser og badeværelsesudstyr". Cersaie afholdes i 2012 for 30. gang, og man forventer over 80.000 professionelle besøgende.


Oversigt over Dornbrachts messeprogram:

SELV
SELV er et moderne, nyt produktprogram, som imødekommer tidens ønske om en ny ægthed: Materialitet, funktionalitet og design virker tilbageholdende i rummet, hvor armaturet implementeres. Derved sætter SELV brugerens, arkitektens eller interiørdesignerens individuelle forestillinger om udformningen i centrum.

Horizontal Shower ATT og Vertical Shower ATT i funktion
Horizontal Shower ATT er en ny udgave af den fremtidsorienterede bruseteknologi Ambiance Tuning Technique (ATT): Et liggende brusebad. Dermed udvider Dornbracht den traditionelle bruseoplevelse ved Vertical Shower med den horisontale og er igen trendsetter på bruseområdet. Begge funktioner kombinerer specielle dyser med forskellige stråletyper til forskellige koreografier. Der kan vælges mellem tre forprogrammerede koreografier, der varierer med hensyn til vandtemperatur, -intensitet og -mængde, og på den måde valgfrit får en afbalancerende, opkvikkende eller afslappende virkning.

DEQUE
DEQUE udmærker sig ved et strengt formsprog, der er reduceret til den flade, brede tud. Det nye lave armatur tæt på vasken leder blikket hen mod det, der er væsentligt for denne serie: Nemlig måden, vandet strømmer ud på. Der vises fire funktioner, som giver arkitekter, projekterende og bygherrer inspiration til mulige produktiscenesættelser.

Gentle Accessoires
Gentle står for det enkle, det lette og det varige. Det yndefulde og naturlige design ledsager én gennem dagen uden at virke påtrængende. Det samme gælder også for udstyrsdelene. Den nye, udsøgte materialekombination af krom og kulørt, mat kunststof genspejler målsætningen for Gentle „Everyday elegance“. Kunststoffet kan vælges i fire farver, som understreger det naturlige og tilbageholdende formsprog hos udstyrsdelene yderligere.

Serieoversigt bad
Denne produktzone giver et informativt overblik over armaturerne Gentle, IMO, Tara., Supernova, MEM samt det modulopbyggede system Symetrics.

Performing Water
Programmatikken Performing Water står for Dornbrachts vandkompetence på badeværelset. Især for de mangfoldige former, Dornbracht-produkterne kan tilbyde vandet til brugeren på: Vand i form af regn. Vand som en klar, kraftig kaskade. Vand som en generøst dimensioneret eller kraftigt pulserende stråle. Vand som en blid pearlstream med enkeltstråler. På Cersaie messen bliver disse yderst forskellige oplevelser af mødet med elementet vand demonstreret.

20 år Tara
Ud over de aktuelle produktnyheder præsenterer Dornbracht også en unik klassiker, der kan fejre jubilæum i år: 20 år Tara – et armatur, der som intet andet har præget Dornbrachts omdømme som toneangivende producent af udsøgte armaturer og udstyrsdele til bad og køkken. Tara er blevet arketypen for det moderne badeværelsesarmatur og har til dags dato vundet talrige internationale designpriser. Mindst lige så mange gange er serien blevet kopieret over hele verden.


Yderligere detaljer om de enkelte produkter findes i de særskilte pressemeddelelser.


Om Dornbracht
Firmaet Dornbracht med hovedsæde i Iserlohn, Tyskland og nordisk kontor i København er en internationalt agerende, familiestyret producent af højkvalitets designarmaturer og -udstyrsdele til badeværelse og køkken. Højt kvalificerede medarbejdere og supermoderne produktionsteknologier sikrer en produktkvalitet på højeste niveau. Med sin ambition om at være innovationsførende inden for branchen fortsætter Dornbracht løbende udviklingen inden for teknik og produktion. Dornbracht har gennem årene vundet adskillige internationale priser for designet på sine produkter og har derudover siden 1996 udmærket sig ved et vedholdende engagement på det kulturelle område. Siden 2006 har brandet udgivet publikationen „Dornbracht – the SPIRIT of WATER“ i en bad- og køkken-edition, der udtrykker Dornbrachts selvforståelse som en virksomhed med kulturel relevans og henviser til spektret af mærket Dornbracht. Publikationen, der på samme tid er et magasin og et katalog, dokumenterer forbindelsen mellem inspiration, dialog og innovation, hvilket karakteriserer holdningen og arbejdet hos Dornbracht.


Yderligere oplysninger om Dornbracht og Dornbracht’s produkter samt den digitale pressemeddelelse kan downloades fra internettet på www.dornbracht.com eller rekvireres hos Dornbracht Press Office:

House of Communication A/S, Nordic Account Director Bettina Færgeman, tlf. +45 23 84 09 63 mail bettina@houseofcommunication.com