Download

Back to overview

20 år med Tara fra Dornbracht - En klassikers jubilæum

Iserlohn Da Dornbracht i 1992 lancerede Tara, var armaturets minimalistiske design med de karakteristiske stjernegreb en revolution – præcist, enkelt og elegant. I starten af halvfemserne – hvor enkeltgrebsarmaturerne dominerede markedet – var Tara egentlig ikke trenden, men Taras progressive koncept blev hurtigt til arketypen på det moderne badarmatur. Tara har fået mange internationale designpriser helt frem til i dag, og det kopieres igen og igen over hele verden. En moderne klassiker, som med publikationen ”TARA. Armatur og arketype.” allerede til sit 10-års jubilæum fik tilegnet en hel bog (udkommet på forlag Birkhäuser). Og også ved sit 20-års jubilæum beviser Tara, at det som intet andet armatur står for tidløst design og æstetisk holdbarhed blandt Dornbrachts produkter: Med over en million solgte armaturer er det brandets meste solgte armatur. ”Tara er et af vores mest succesfulde armaturer og bidrager i høj grad til Dornbrachts ry som trendsættende producent af armaturer og tilbehør af høj kvalitet til bad og køkken” siger direktør Andreas Dornbracht. Tara står for de fire P'er fra Dornbracht: Proportionalitet, præcision, progressivitet og prægnans. Dets stjernegreb forbinder det moderne med det hævdvundne. Tara er puristisk og moderne. Det formidler samtidig fornemmelsen af at være en gammel ven. Et Tara-bad, der blev installeret for 20 år siden, er stadig aktuelt.

Efter at Tara havde været målestokken inden for badmiljøer i mere end et årti, præsenterede Dornbracht i samarbejde med Sieger Design i 2008 forædlingen af sin klassiker i design og teknik som målestok for fremtiden. En tidssvarende fortolkning og den konsekvente videreførelse af Tara, ikke det radikale brud. ”Man ændrer ikke en klassiker”, siger Michael Sieger fra Sieger Design. ”Man forædler den.” Og dermed er det detaljer, der får Tara til at fremstå endnu mere elegant: Armaturelementet blev forlænget for at rejse armaturet optisk. Rosetter og greb blev gjort slankere, og de overordnede konturer blev trukket op. Alt sammen for at markere den perfekte geometri og symmetri i det klare formsprog endnu tydeligere.

Med specialudgaverne Tara Black Edition og Tara White Edition fås Tara siden 2008 også med overfladerne mat sort og mat hvid. Disse overflader signalerer berøringsmæssig avantgarde og de arkitektoniske farver sort og hvid refererer desuden eksplicit til Bauhaus-stilen.

I et essay skrev designkritiker Thomas Edelmann om forædlingen af Tara: ”Klassikeren har potentiale for tilpasning til ændrede forhold. Den er åben for betydningsforandring. [...] Med sort og hvid iscenesætter Tara nu de immaterielle farver fra 1960'erne, opfinder en ny avantgarde og lader os fortsætte forandret ud af den.”


Tara fås til både bad og køkken. Til vaskekumme, badekar, bruser og bidet i badmiljøet fås den med overfladerne sort (Black Edition), hvid (White Edition), platin, platin mat og chrom. Matchende tilbehør afrunder programmet. Til køkkenet fås det som etgrebsarmatur med eller uden skyllebruser i overfladerne platin, platin mat og chrom. Produktdesign er fra Sieger Design.


Om Dornbracht
Dornbracht med hovedsæde i Iserlohn, Tyskland og nordisk kontor i København er et internationalt familieforetagende, der producerer designarmaturer og -tilbehør af høj kvalitet til bad og køkken. Højt kvalificerede medarbejdere og de mest moderne produktionsteknologier sikrer produktionskvalitet på højeste niveau. Med kravet om at være førende i branchen når det kommer til innovation, fremmer Dornbracht kontinuerligt udviklingen inden for områderne teknik og produktion. Dornbracht vinder løbende internationale designpriser og har siden 1996 endvidere gjort sig bemærket med et vedvarende kulturengagement. Siden 2006 er publikationen ”Dornbracht – the SPIRIT of WATER” udkommet i en bad- og køkkenudgave, som udtrykker selvforståelsen af Dornbracht som virksomhed med kulturel relevans og henviser til Dornbracht-brandets spændvidde. Som dels et magasin, dels et katalog dokumenterer publikationen den forbindelse mellem inspiration, dialog og innovation, som tegner tankegangen og arbejdet hos Dornbracht.


Yderligere oplysninger om Dornbracht og Dornbracht-produkterne samt den digitale pressetekst findes på internettet på adressen www.dornbracht.com eller kan fås fra Dornbrachts pressekontor: House of Communication A/S, Nordic Account Director Bettina Færgeman, mobil + 45 23 84 09 63 samt mail bettina@houseofcommunication.com

01_Tara Til Tara-bogen, der udkom i forbindelse med armaturets 10-årsjubilæum, iscenesatte den New York baserede fotograf Jesse Frohman armaturet som en moderne klassiker.
Product design: Sieger Design
Photo: Jesse Frohman
Copyright: Dornbracht
02_Tara Jesse Frohmans overraskende sort/hvid-optagelser fremhæver Taras karakteristiske formsprog: Det høje, slanke, formfuldendte udløb, stjernegrebene.
Product design: Sieger Design
Photo: Jesse Frohman
Copyright: Dornbracht
03_Tara Med sin karakteristiske form forbinder Tara minderne om tidligere tider med nutiden. Arketypen på et armatur.
Product design: Sieger Design
Photo: Jesse Frohman
Copyright: Dornbracht
04_Tara Taras karakteristiske stjernegreb er blevet til ikoner for badudformning og er i de sidste 20 år blevet kopieret mange gange over hele verden.
Product design: Sieger Design
Photo: Jesse Frohman
Copyright: Dornbracht
05_Tara Specialudgaven af Tara. Black Edition i et bad domineret af hvidt med entydige referencer til klassikken. Maksimal kontrast – og en bevidst hyldest til Bauhaus-stilen.
Product design: Sieger Design
Photo: Jesse Frohman
Copyright: Dornbracht
06_Tara Den tidssvarende fortolkning af et designikon. Tara i chrom.
Product design: Sieger Design
Photo: Thomas Popinger
Copyright: Dornbracht
07_Tara Tilegnet et ikon – Tara. Black and White Edition.
Product design: Sieger Design
Photo: Thomas Popinger
Copyright: Dornbracht
08_Tara Tilegnet et ikon – Tara. Black and White Edition.
Product design: Sieger Design
Photo: Thomas Popinger
Copyright: Dornbracht
09_Tara Tara findes i et udvalg af forskellige overflader med henblik på at skabe helhed i badet.
Product design: Sieger Design
Photo: Thomas Popinger
Copyright: Dornbracht
10_Tara Tara findes i et udvalg af forskellige overflader med henblik på at skabe helhed i badet.
Product design: Sieger Design
Photo: Thomas Popinger
Copyright: Dornbracht
11_Tara Tara findes i et udvalg af forskellige overflader med henblik på at skabe helhed i badet.
Product design: Sieger Design
Photo: Thomas Popinger
Copyright: Dornbracht
12_Tara Mat og fløjlsblødt giver Tara også i overfladen udtryk for sin klasse – her tone-i-tone med rummet.
Product design: Sieger Design
Photo: Thomas Popinger
Copyright: Dornbracht