Download

Back to overview

ATT – Ambiance Tuning Technique fra Dornbracht: Horizontal Shower udvider bruseoplevelsen.

Iserlohn/Basel På Swissbau 2012 i Basel (17.-21. januar 2012) præsenterer armaturproducenten Dornbracht udvidelsen af den banebrydende bruseteknologi ATT – Ambiance Tuning Technique med en ny løsning: Horizontal Shower. Med Horizontal Shower kan man nu for første gang nyde ATT – Ambiance Tuning Technique i liggende stilling. Dornbracht supplerer hermed den vertikale bruseoplevelse med den horisontale og stiller længslen efter naturlige elementer og en naturlig vandoplevelse. Med denne løsning sætter Dornbracht endnu engang trenden på bruseområdet. "Med Horizontal Shower tilfører vi bruseoplevelsen en helt ny dimension," udtaler administrerende direktør Andreas Dornbracht. "Resultatet er den fuldstændige afslapning, som kun kan opnås, når man ligger ned. Spændinger i hoved og muskler løsnes, vandet skyller hverdagens stress bort, og krop og sjæl får mærkbart fornyet energi."

Horizontal Shower omfatter seks WaterBars, som er indbygget i et stort brusefelt monteret over en liggeflade. Som i de øvrige løsninger fra ATT – Ambiance Tuning Technique kan forskellige stråletyper kombineres til forprogrammerede koreografier af vandtemperatur og vandmængde, så der alt efter brugerens ønske opnås en afbalancerende, opkvikkende eller afslappende bruseoplevelse. Styringen sker via det centrale betjeningspanel eTool, som er integreret i liggefladens hovedende og er nemt at betjene i liggende stilling. Horizontal Shower kan nydes liggende på maven eller ryggen. Selve liggefladen kan opvarmes. Horizontal Shower kan anvendes på både private badeværelser og offentlige kursteder.

Løsningerne Horizontal og Vertical Showers er den arkitektoniske manifestation af en ny, bevidst livsindstilling, hvor man søger efter muligheder for at vende tilbage til en mindre hektisk og dermed sundere hverdag. Målet er gennem forskellige metoder at bringe krop, ånd og sjæl i harmoni og dermed skabe en mere afslappet tilgang til livets hektiske tempo.

I Horizontal Shower kombineres modulkomponenter fra ATT – Ambiance Tuning Technique med WaterBar-vandudløb. Det er således muligt at arrangere forskellige typer vandudløb i tre scenarier.

Scenarie 1: Balancing  
En strygende massage, som nydes liggende på maven. Vandmassagen forløber med skiftende regnstråler (33-38 °C), som begynder ved henholdsvis skuldre og fodsåler og mødes ved taljen. Dette foregår ved varierende vandmængder. Resultat: Vandet kærtegner kroppen blidt og har en vidunderlig afbalancerende virkning.

Scenarie 2: Energizing
I samme liggeposition (på maven) har dette scenarie med sine kaskadelignende vandstråler en yderst opkvikkende effekt. Vandet bruser fra skiftende og endda modsatrettede retninger over hele kroppens bagside, fra skuldrene til fodsålerne. Fine vandstråler efterfølges af en intens silende regn, som igen efterfølges af fine vandstråler – ledsaget af en række temperaturskift (33-38 °C).

Scenarie 3: De-Stressing
Dette scenarie nydes liggende på ryggen. Overbrusningen er altid konstant og forløber fra skuldrene til fødderne. Skiftende vandtemperaturer og vandmængder giver et mærkbart bølgelignende, strygende vandflow og har en blid afslappende effekt.

Om ATT – Ambiance Tuning Technique
Med ATT – Ambiance Tuning Technique har Dornbracht skabt en helt ny bruseoplevelse. For første gang kan forskellige stråletyper kombineres med forprogrammerede koreografier af vandtemperatur samt vandmængde og dermed berige de individuelle baderitualer: De tre scenarier, Balancing, Energizing og De-Stressing, stimulerer de tre menneskelige dimensioner krop, ånd og sjæl. Via JustRain-, WaterSheet- og WaterBar-udløbene fungerer hvert af de tre scenarier så individuelt sammen med vandets kraft og intensitet, at enhver bruger kan påvirke sin egen sindsstemning. Systemets arkitektur betyder, at udløbene kan kombineres på en lang række måder, hvilket gør det muligt at planlægge og konfigurere individuelle bruseløsninger.

ATT – Ambiance Tuning Technique er udviklet af Dornbracht som led i konceptet "Transforming Water" og blev præsenteret for første gang på SHK Essen 2010.

Lær mere om ATT – Ambiance Tuning Technique i vores webpræsentation på www.dornbracht.com/transforming-water.


Om Dornbracht
Dornbracht, som har hovedsæde i Iserlohn, Tyskland, er en familiedrevet virksomhed, der producerer og markedsfører kvalitetsarmaturer og -tilbehør til køkken og bad over hele verden. Højt kvalificerede medarbejdere og de nyeste produktionsteknologier er garanti for den højeste produktionskvalitet. Dornbracht tilstræber en løbende udvikling inden for teknologi og produktion og har som målsætning at blive den førende innovatør i sektoren. Dornbracht har modtaget flere internationale designpriser for sine produkter og har siden 1996 desuden udmærket sig ved et stærkt kulturelt engagement. Siden 2006 er magasinet "Dornbracht – the SPIRIT of WATER" udkommet regelmæssigt i en udgave for køkken og bad, der formidler Dornbrachts vision som en virksomhed med kulturel relevans og afspejler Dornbracht-brandets brede produktprogram. Magasinet, som på én gang er et magasin og et katalog, dokumenterer den inspiration, dialog og innovation, som er kendetegnende for Dornbrachts tankegang og virke.

Yderligere oplysninger om Dornbracht og Dornbrachts produkter findes på www.dornbracht.com eller via Dornbracht Press Office:

House of Commmunication, Kvæsthusgade 3, 1251 København K.
Bettina Færgeman, e-mail bettina@houseofcommunication.com tlf. +45 23 84 09 63.
01_HorizontalShower Helt tæt på naturen med Horizontal Shower: Gennem en perforeret messing-skillevæg trænger dagslyset nænsomt ind i Private Spa.

Product design: Sieger Design
Photos: Thomas Popinger
Copyright: Dornbracht
02_HorizontalShower Med Horizontal Shower kan man nu for første gang nyde ATT – Ambiance Tuning Technique i liggende stilling. Dornbracht supplerer hermed den vertikale bruseoplevelse med en horisontal, og stiller længslen efter naturlige elementer og en naturlig vandoplevelse.

Product design: Sieger Design
Photos: Thomas Popinger
Copyright: Dornbracht
03_HorizontalShower I Horizontal Shower er seks WaterBars indbygget i et stort brusefelt, som er monteret over liggefladen.

Product design: Sieger Design
Photos: Thomas Popinger
Copyright: Dornbracht
04_HorizontalShower Scenarie 1: Balancing. En strygende massage, som nydes liggende på maven. Vandmassagen forløber med skiftende regnstråler (33-38 °C), som begynder ved henholdsvis skuldre og fodsåler og mødes ved taljen. Dette foregår ved varierende vandmængder. Resultat: Vandet kærtegner kroppen blidt og har en vidunderlig afbalancerende virkning.

Product design: Sieger Design
Photos: Thomas Popinger
Copyright: Dornbracht
05_HorizontalShower Scenarie 2: Energizing. Dette scenarie er med sine kaskadelignende vandstråler yderst opkvikkende. Vandet vælder frem fra forskellige og endda modsatrettede retninger. Fine vandstråler efterfølges af en intens silende regn, som igen efterfølges af fine vandstråler – ledsaget af en række temperaturskift (33-38 °C).

Product design: Sieger Design
Photos: Thomas Popinger
Copyright: Dornbracht
06_HorizontalShower Med Horizontal Shower kan der opnås den fuldstændige afslapning, som kun er mulig, når man ligger ned. Spændinger i hoved og muskler løsnes, hverdagens stress skylles bort med vandet, og krop og sjæl får mærkbart fornyet energi.

Product design: Sieger Design
Photos: Thomas Popinger
Copyright: Dornbracht
07_HorizontalShower Horizontal Shower kan nydes liggende på maven eller ryggen. Horizontal Shower kan anvendes på både private badeværelser og offentlige kursteder.

Product design: Sieger Design
Photos: Thomas Popinger
Copyright: Dornbracht