Download

Back to overview

Dornbracht Foot Bath: Nye programmer og komfortfunktioner individualiserer badeværelset

Det vigtigste i korte træk:

Nyheden: Foot Bath
Det særlige: Nye komfortfunktioner og programmer ved hjælp af digitale betjeningselementer
Produktkoncept og -design: Sieger Design
Leveringsklart: Efterår 2013



ISERLOHNUnder målsætningen „Transforming Water” præsenterer Dornbrach med det nyudviklede Foot Bath et elektronisk og programmerbart element til individuelle fodbadeoplevelser – specialiserede armaturer og den nye, digitale betjeningsteknologi går ind på menneskenes personlige behov. Programmerne stimulerer fodreflekszonerne, hvilket generelt opleves som afspændende og velgørende.

RELAX beroliger krop og sjæl med vandets kraft. En langsom, målrettet opvarmning af vandet fremmer blodcirkulationen og kan på den måde løsne spændinger i musklerne. En følelse af tryghed beroliger kredsløbet, mens vandet stille stiger fra anklen til læggen. Efter dette program føler hovedet og kroppen sig fri.

VITALIZE stimulerer og befrier. Energien kan igen flyde frit fra fødderne og opad, en følelse af friskhed indhyller kroppen. Energiske temperaturskift stimulerer fodsålernes reflekszoner, dysernes stigende trykintensitet aktiverer nervesystemet. Sanserne stimuleres, og velværen fremmes.

Ud over programmerne muliggør to forindstillede komfortfunktioner et behageligt og sikkert vandindløb i den ønskede mængde: Ankel- eller læghøjde. Temperaturen er her behagelige 38 grader

Grundlaget for programmerne og komfortfunktionerne i Foot Bath er for det første de specielle armaturer, som er afstemt målrettet efter behovene i fodbadet: WaterFall med Pearlstream har et bredt udløb og sørger for en særlig blød følelse på huden. Med de bløde, parallelle enkeltstråler danner denne type stråler en usædvanlig behagelig form for modtagelse af vandet. Vandledningen kan anvendes præcist på enkelte zoner på foden eller læggen og de fire dyser i bunden af kummen sørger for stimulering af fodsålerne.

For det andet skaber den nye, digitale styring via Smart Tools ekstra komfort ud over den traditionelle, mekaniske betjening. To drejeknapper styrer den nøjagtige vandmængde og temperatur med kun ét greb. Én displayknap regulerer aktiveringen af vandaftapningen og excenteren, og den anden stiller valget af komfortfunktioner til automatisk kummefyldning og programmerne til rådighed. Foot Bath kan installeres hurtigt og enkelt efter „Plug-and-Play”-princippet. Elementets indbygningsmål er 920 x 700 mm, mens indbygningshøjden kan varieres efter de justerbare fødder. Alt efter badeværelsets udformning kan elementet beklædes med materialer efter individuelle ønsker som for eksempel marmor, natursten, træ eller fliser.

Elementet Foot Bath fås inklusive kumme af hvidt, glaseret stål fra efteråret 2013. De mekaniske betjeningselementer kan vælges med overfladerne Chrom og Platin mat, og de digitale Smart Tools fås i Chrom, Platin og Platin mat.


Om Dornbracht
Aloys F. Dornbracht GmbH & Co. KG med hovedsæde i Iserlohn er en familieledet producent af højkvalitets designarmaturer og accessories til bad og køkken med internationale aktiviteter. Højt kvalificerede medarbejdere og topmoderne produktionsteknikker sikrer en produktkvalitet på højeste niveau. Med det nye brand statement „Culturing Life” udvider firmaet sit fundament af design- og vandkompetencer: Teknologiske fremskridt inden for tilslutningsmuligheder og bekvemmelighed og fokus på sundhed og velvære præger brandets fremtidige retning og produktudvikling. Således nyskaber – kultiverer – Dornbracht livet igen og igen. Det mangeårige kulturelle engagement i Culture Projects giver kontinuerligt Dornbracht nye impulser og driver innovations- og teknologiudviklingen fremad i bad og køkken. Dornbracht er en del af Dornbracht Group, der med Alape kombinerer to førsteklasses leverandører til bad og køkken.

Mere om Dornbracht på internettet:
dornbracht.com - live.dornbracht.com - facebook.de/dornbracht - twitter.com/dornbracht - youtube.com/dornbracht

For yderligere information og henvendelser venligst kontakt Dornbracht pressekontor: House of Communication, Nordic Account Director Bettina Færgeman, tlf. 23 84 09 63 / mail bettina@houseofcommunication.com

01_Foot Bath Foot Bath tilbyder nyttige komfortfunktioner og komplekse programmer, som kan styres via de digitale betjeningselementer, Smart Tools. Produktkoncept og -design: Sieger Design Fotos: Stephan Abry Copyright: Dornbracht
02_Foot Bath De nye specialiserede armaturer i Foot Bath er afstemt perfekt efter behovene i fodbadet. Produktkoncept og -design: Sieger Design Fotos: Stephan Abry Copyright: Dornbracht
03_Foot Bath Den udtrækbare bruser kan anvendes præcist på enkelte steder på benet og gør læg- og knæskylninger ekstra behagelige. Produktkoncept og -design: Sieger Design Fotos: Stephan Abry Copyright: Dornbracht