Download

Back to overview

Dornbracht programudvidelse: Elio etgrebs-blandingsbatteri med udtrækkeligt udløb / ny enkeltvask

Iserlohn Med udvidelsen af produktprogrammet for køkkenserien Elio præsenterer Dornbracht etgrebs-blandingsbatteriet Elio med nyt, udtrækkeligt udløb. For første gang tilbyder Dornbracht nu en enkeltvask, der passer til Elio og andre armaturserier, som er fremstillet af førsteklasses rustfrit stål med indbygget plads til hanehul, hvor armaturet monteres direkte på vasken. På den måde passer armatur og vask optimalt ind i det moderne køkkendesign som én enhed. Med dette formelle og tilbageholdende armatur med høj funktionalitet supplerer Dornbracht programmet med en produkttype, der har høj efterspørgsel på markedet: Udtrækkelige armaturer er meget populære på grund af deres høje funktionalitet, da de øger udløbets aktionsradius betydeligt. Det udtrækkelige udløb på det nye armatur har ekstra lang levetid og er behageligt at berøre og betjene.


Som for alle serier til køkkenet kommer såvel design og funktionalitet i første række for det nye Elio etgrebs-blandingsbatteri. Den nye tekstilslange er udviklet til de høje krav, der stilles til udtrækkelige udløb: Den er ekstremt modstandsdygtig over for knæk, og derudover er føringen både letløbende og lydløs. Disse egenskaber giver en særdeles komfortabel håndtering ved og omkring opvaskebordet. Tekstilslangens sølvgrå farve er afstemt til armaturoverfladerne i Chrom og Platin mat. 


I udformningen af Elio er der især taget højde for at understøtte daglige bevægelsesmønstre ergonomisk. Med sit runde, harmoniske formsprog kan det kombineres perfekt med moderne køkkenmaterialer.




Yderligere oplysninger om Dornbracht og Dornbrachts produkter samt den digitale pressetekst findes på internettet på www.dornbracht.com eller via Dornbracht Press Office: House of Communication A/S. Venligst kontakt Nordic Acccount Director Bettina Færgeman på tlf. 23 84 09 63 eller mail bettina@houseofcommunication.com
Elio_01 Det nye Elio etgrebs-blandingsbatteri fra Dornbracht giver en betydeligt øget aktionsradius med sit udtrækkelige udløb. Fotos: Thomas Popinger Copyright: Dornbracht
Elio_02 Det udtrækkelige udløb på Elio etgrebs-blandingsbatteriet er med sin tekstilbetrukne slange ekstremt modstandsdygtig over for knæk, og føringen er desuden letløbende og lydløs. Slangens farve er afstemt til armaturoverfladerne i Chrom og Platin mat.  Fotos: Thomas Popinger Copyright: Dornbracht
Elio_03 Med den nye enkeltvask af førsteklasses rustfrit stål med plads til hanehul passer Elio-serien optimalt ind i moderne køkkener. Den ergonomiske udformning understøtter daglige bevægelsesmønstre og kan kombineres perfekt med moderne køkkenmaterialer takket være sit runde, harmoniske formsprog. Fotos: Thomas Popinger Copyright: Dornbracht