Download

Back to overview

Living Kitchen 2013: Eat, drink & think – Dornbracht præsenterer køkkennyhederne for 2013

Iserlohn/Köln I forbindelse med den internationale indretningsmesse imm Cologne fremviser Dornbracht køkkennyheder for det kommende år på Living Kitchen 2013 (14.-20. januar 2013) og giver det første blik på brandvisionen – Culturing Life.
Den mangeårige videreudvikling og professionalisering af forskellige vådarbejdspladser i køkkenet er centrale elementer i Dornbrachts filosofi. Adskillelsen af de forskellige funktionsområder, som man kender fra professionelle køkkener, og integreringen af premium-armaturer i høj kvalitet og funktionelt tilbehør bliver overført til det private køkken med Dornbracht-serierne. Dette innovative udgangspunkt er samtidig inspiration og motor for udvikling af nye ideer, teknologier og formsprog til køkkenet som boligområde.

En af nyhederne, som Dornbracht præsenterer under den internationale køkkenmesse i Köln, er premium-armaturet Pivot. Et etgrebs-blandingsbatteri,der forener praktisk funktionalitet med førsteklasses æstetik: stort drejeområde, 360° aktionsradius, omdrejnings- og hovedpunkt i midten af en kogeø, filigran og nedtonet form.
Ud over Pivot fremviser Dornbracht to programsupplementer: Etgrebs-blandingsbatteriet Elio fås med udtrækkeligt udløb og tekstilomvundet slange. To nye Water Units kræver hver især deres ret i køkkenet – en enkeltvask med en særlig, flad afdrypningsflade med en let hældning samt en bredere vask med plads til hanehul, hvor armaturer og tilbehør kan sammenføjes til en formmæssig enhed, også uden roset.
Derudover giver Dornbracht en eksklusiv forsmag på den nye elektroniske produktløsning eUnit, teknisk komfort integreret i køkkenet. Baseret på produktundersøgelser fra 2011 er der udviklet innovative funktionsløsninger til at understøtte køkkenets arbejdsprocesser, der for eksempel udmærker sig ved intuitiv betjening og en fodsensor.
Det nye koncept for messestanden skaber med sin minimalistiske æstetik en inspirerende atmosfære, der iscenesætter Dornbrachts køkkennyheder. Eat, drink & think lyder det overordnede messeslogan, der er skabt i anledning af den progressive brand-forståelse og som introduktion til den elektroniske produktløsning til køkkenet, eUnit. Et Community Table samler besøgende til en livlig informationsudveksling, og virkelige køkkensituationer gør det muligt at opleve den nye komfort. Med Dornbracht Water Dispensers bliver der tilberedt friske te-cocktails med et individuelt udvalg af tevarianter og lidt til den søde tand – til styrkende pauser væk fra den hektiske messe.
Dornbrachts messestand på den internationale fag- og publikumsmesse Living Kitchen giver også for første gang et indblik i den nye brandvision, Culturing Life. Den mangeårige beskæftigelse med køkkenet som boligområde, forskning i repetitive handlinger og ny teknologi skaber løbende nye spørgsmål, ideer og produkter for Dornbracht. Således nyskaber – kultiverer – Dornbracht livet igen og igen.
Detaljer om køkkennyhederne findes i de pågældende pressetekster.

Dornbracht på Living Kitchen
Living Kitchen / imm Cologne (14. – 20. januar 2013)
Hal 4.2, stand B048



Om Dornbracht
Aloys F. Dornbracht GmbH & Co. KG med hovedsæde i Iserlohn er en familieledet producent af højkvalitets designarmaturer og -accessories til bad og køkken med internationale aktiviteter. Højt kvalificerede medarbejdere og topmoderne produktionsteknikker sikrer en produktkvalitet på højeste niveau. Dornbracht driver konstant fremskridtene inden for teknik og produktion fremad med et erklæret mål om at være brancheførende inden for innovation. Dornbracht vinder regelmæssigt internationale designpriser for designet af sine produkter og har siden 1996 også udmærket sig med et vedvarende kulturengagement. Siden 2006 er publikationen "Dornbracht – the SPIRIT of WATER" udkommet i en bad- og køkken-udgave, som udtrykker Dornbrachts selvforståelse som virksomhed med kulturel relevans og henviser til mærket Dornbrachts spændvidde. Publikationen, der på den ene side er et magasin og på den anden side et katalog, dokumenterer forbindelsen mellem inspiration, dialog og innovation, som kendetegner tænkemåden og arbejdet hos Dornbracht.

Yderligere oplysninger om Dornbracht og Dornbrachts produkter samt den digitale pressetekst findes på internettet på www.dornbracht.com eller via Dornbracht Press Office: House of Communication A/S. Venligst kontakt Nordic Account Director Bettina Færgeman på tlf. 23 84 09 63 eller mail bettina@houseofcommunication.com