Let’s get physical – Ritual Gym

TARA .LOGIC: Krops-maskinen Claudia Neumann, designkritiker og forfatter, om ritualarkitektur-konceptet fra Mike Meiré

REMAINING STATIC, BACKPEDALLING IS A THING OF THE PAST, PERFORMANCE IS IN – PERFORMANCE AND PROCESSES.
Mike Meiré

Det særlige ved Dornbracht ritualarkitekturen TARA LOGIC er, at det drejer sig om kraft og energi, om power til dagen og til sport – ikke i fitnessstudiet, men i et rum, som netop i de seneste år snarere var forbeholdt de milde ritualer, tilflugtssted og ro: Badeværelset. Nu tilbyder Dornbracht legemsøvelser i kraftrummet i stedet for kontemplation i templet. Statements om den nye Dornbracht ritualarkitektur TARA LOGIC:

Matrix er en moderne klassiker
TARA er blevet slankere. Mere vertikal. Mere rational. Og klassikeren var forbillede: Selve grundridset viser tilbage til TARA’s krydselement, ligesom ornament-strukturen i gulvet og den fuldstændige symmetri til mindste detalje. TARA LOGIC er den matrix, den nye ritualarkitektur udfolder sig på. Denne baserer sig på et system af retlinede, ligeledes vertikale paneler. Den oprejste vertikale linje bliver i det hele taget betonet – til ugunst for en afslappet horisontal linje. Klassikeren har gjort sig fit til en anden, hurtig, kompleks tid. I TARA LOGIC’s ritualarkitektur er vandet tungt, det brydes med kraft fra en mørk blok i loftet og strømmer ud over kroppen nedenunder. For TARA LOGIC er mandlig, et helt og holdent maskulint bad. Ikke kantet, ikke hårdt, ikke mandschauvinistisk, til tider også blødt. Men budskabet er klart: Til denne verden skal man være stærk, mentalt og legemligt. I dette badeværelse opbygges energien – ikke for at gemme sig væk fra verden, men for styrket at begive sig ud i den.

Japansk badekultur møder globalisering: citater, farver, materialer
Den fremherskende farve er varm brun – på panelerne. Grå forekommer også, for eksempel på betrukne vægelementer eller på gulvet af beton. Hertil kommer i området Facewash en kraftig gul farve, acidgul. Det giver friske orange toner i lysets spil her og der. Asiatisk harmoni forener sig med energisk modernitet. Rummet er snarere mørkt end lyst, lyset alt ialt hemmelighedsfuldt. Nøgenhed kan fejres i et beskyttet rum. Japanerne har opfundet det bevidste spil mellem inde og ude. Det genfinder sig her på subtil måde: For eksempel i en tonet skillevæg af glas – japanske citater i en mere teknisk arkitektur, ubevidst bevidstgørelse af rum i rummet. Materialerne er på den ene side klassiske: glat beton, klart metal, transparent glas. Hertil kommer det usædvanlige: Varm filt på panelerne, som giver et badeværelse uden genlyd. I Shower-området er der desuden en speciel lak blandet med metalstøv, hvilket giver en virkning som af fint sandpapir. Materialer fra en mandeverden.

TARA LOGIC er en maskine
Det pulserende soundtrack angiver retningen: Kom ind. Forbered dig. Facewash. Sæt dig. Vask dig. Gnub dig. Dyk ned. Fitness. Kroppen i en ritualmaskine, industridesign på en anden måde: Som energivej for kroppen, fint inddelt i enkelte trin. Lære fra produktionsbåndet; et ritual, som på denne måde trænger ind i bevidstheden igen. Sådan, som hjertet er den centrale maskine for kroppen, er TARA LOGIC ritualbad en allround-energimaskine. Mike Meiré, som lavede udkastet til TARA LOGIC ritualbad: “Tiden med statik, med at standse op er forbi, nu skal det være performance, ydelse og proces duelighed.”

TARA LOGIC for et aktiv badeværelse
For den stilfulde rekreation af ånd og sjæl byder designet på mange muligheder. TARA LOGIC gør det muligt aktivt at lade batterierne op. Der ligger håndvægte her og der. En punching-ball. En måtte. En fitness maskine, foran den en spejlvæg til at klappe op: Pump it up! Der er en hel maskinpark af sportsredskaber. Hertil kommer en bevidsthed for ukonserverede stoffer, for kvalitet. Plejeprodukterne er så friske, at de skal opbevares i køleskabet. Der står de i apotekslignendesmå flasker, som plejer ansigt og krop. Og desuden er der kalkulerede chok på skift: Efter kropsvasken dykker man først ned i helt varmt vand, derefter i iskoldt. Dette bad, udlånt fra den japanske kultur, er ikke et tilflugtssted, men en energitank. Her finder en medieprojektion sted, bevægelsen fra faldende vandmasser er abstraheret til digitale teksturer i kraftig farverigdom: Kurver som pacemakere, pushende soundtrack – tiden synes at være inde til en kalkuleret nervøsitet: At finde det rigtige tempo, være aktiv og frisk.