Comfort Shower – siddebruseren til dyb afslapning

Comfort Shower fra Dornbracht giver maksimal afslapning, for nu kan man tage et brusebad i siddende stilling. Ved hjælp af forskellige dyser og stråletyper kan siddebruseren gennemkøre velgørende scenarier med et tryk på en knap. Desuden giver Comfort Shower mulighed for hydroterapier, som for eksempel Kneipp skylninger eller peeling, på en særlig komfortabel og bekvem måde.
Siddebruseren kan valgfrit udvides med Leg Shower – en benbruser, der aktiverer kolde eller skiftevis kolde/varme skylninger, ligeledes med et tryk på en knap.

Ren afslapning i siddestilling: vandets virkning ved hjælp af forprogrammerede scenarier

Ligesom ved wellness-bruseren Vertical Shower og massagebruseren Horizontal Shower kan man ved siddebruseren Comfort Shower vælge mellem scenarierne De-Stressing, Balancing og Energizing, som aktiveres ganske enkelt med Dornbracht Smart Tools. Med kombinationen af forskellige dyser og stråletyper har scenarierne efter brugerens ønske en afbalancerende, afslappende eller opkvikkende effekt. Siddebruseren bidrager til, at man kan slappe dybt af, så man kan gå hverdagens udfordringer i møde fit og mentalt styrket.

Dornbracht Comfort Shower: et komfortabelt brusebad i siddende stilling

Comfort Shower kombinerer en regnbruser (BigRain) med WaterFall med Pearlstream: Ligesom ved et naturligt vandfald fosser vandet blidt ned over skuldrene og nakken og omslutter kroppen behageligt. Samtidig masserer en kraftig vandstråle fra to andre dyser (water bars) den øverste og nederste del af ryggen og giver en dejlig afslapning ved at løsne musklerne op. Med en soft water tube kan man desuden foretage velgørende Kneipp skylninger.

Siddebruseren Comfort Shower fås i to udgaver: Rustfrit poleret stål i kombination med krom samt rustfrit børstet stål i kombination med platin mat.

Transforming Water – The Luxury Spa Experience: Et spa til hjemmebrug

Comfort Shower er udviklet af Dornbracht under det konceptionelle overbegreb „Transforming Water“. Det står for vandets virkning på mennesket og gør elementet til en fast bestanddel af en sundhedsbevidst livsstil: Regelmæssige vandterapier bidrager til at øge den personlige livskvalitet aktivt, så man kan gå hverdagen i møde fit og mentalt styrket.