Elegant statement i 18 karats guld

CYPRUM, en højglansoverflade, som fremstilles på basis af 18 karats guld med kobber, fås for første gang som variant til køkkenarmaturer.

De kølige hvide og metallic nuancer har længe domineret interiør og køkken, men overhales netop nu af de varme farvetoner og naturlige materialer, der præger tidens individuelle stil. Særlig kobber definerer den nye æstetik som del af en generel metaltrend. I overensstemmelse med denne trend lader Dornbracht armaturikonerne TARA og TARA CLASSIC samt etgrebs-blandingsbatteriet PIVOT, der blev introduceret i 2013, stråle i den nye, roségyldne glans. Den galvaniske overflades farvetone står for elegance og sanselighed - karakteristika, der giver udtryksfuldhed og individualitet til både køkken og interiør. 

CYPRUM fremstilles af 18 karats guld og kobber, og får derfor en højt forædlet, luksuriøs finish. Navnet er et kunstord, der er afledt af det latinske ord „cuprum“ for „kobber“. Særligt TARA-seriernes puristiske og klare formsprog, men også PIVOTs stærke funktionalitet indgår i et raffineret samspil med CYPRUM varme elegance. Med højglansoverfladen skaber de roségyldne armaturer stilfulde statements i moderne køkkenarkitektur.

Dornbracht Kitchen

(GB/I/E)

Download Læg i kurven
Dornbracht Produktinformation Küche

Dornbracht Kitchen Produktinformation

(DK/SE/NO)

Download Læg i kurven