Water – cultural attributes

KULT, KUNST OG KATASTROFE – ALDRIG HAR DE LIGGET SÅ TÆT SAMMEN SOM I DAG.

Vand, naturens kostbareste ressource, bliver mere og mere knap. Klimaforandringen giver os oversvømmelser og tørker. Mens politikerne tier, har arkitekter, byplanlæggere og kunstnere allerede reageret. Aften over Las Vegas, som vel er universets mest forbløffende by. Cirrusskyer svinder hen, der kommer en let brise. Efter solnedgangen kommer der liv på The Strip, selvom den tørre varme stadigvæk giver sved på panden, og den sidste fugtighed synes at komme ud af alle porer. Klimaanlæggene kører for fulde omdrejninger, ventilatorer kører i takt med neonreklamerne. Efter Venedig og Amsterdam symboliserer Las Vegas moderne tiders drøm om at tæmme naturen. Den, som slendrer hen ad Las Vegas Boulevard, skænker det ikke en tanke, at der under asfalten kun ligger sand og under den perfekte græsplæne ligger et net af vandledninger og sprinkleranlæg.

At dykke ned i popkulturens Versailles, at “forsvinde i en eller anden spillehal”, som Jean Baudrillard sværmede for, kann sammenlignes med et spring ned i en isspand. Allerede sejler gondolierer i kølige kanaler, allerede knitrer isklumper i colaen, men der er ikke noget, som kan sammenlignes med Bellagios neobarokke vandkunst. Den viser popkulturen i sin fuldendelses stadium.

Når vandballetten lyder, og 1203 dyser slynger et perfekt skumsprøjt op i ørkenhimmelen, bliver det klart: Vand er luksus, vand er magt. I orgiastiske eruptioner jager trykluftkanoner fontæner næsten 80 meter op i himmelen. Luften dufter frisk, dampen vajer som af overdimensionale parfumeforstøvere ud over søen, og tilskuerne går i en stadig strøm hen til kasinoet.

Vand og kultur har altid været ét. Roms kejsere anlagde enorme akvadukter, åbnede termalkilder og arrangerede søslag for folket. Rituel renselse og profant raseri hørte sammen, længe inden folk lod sig stege i solen, og der opstod wellness-oaser.

Omkring 70 procent af vores krop består af vand, i løbet af vores 80-årige liv skylles næsten 50.000 liter gennem vores nyrer. Vand er nutidens kostbareste stof, og det er ikke længere neutralt, efter at klimaforandringen giver os tørker og syndfloder på skift. Taberne af i morgen er allerede i dag ved udmattelsens rand. Mens vores gennemsnitlige forbrug stagnerer ved omkring 130 liter om dagen, har ca. 63 procent af Ugandas indbyggere ingen adgang til rent vand. Og kun halvdelen kan nyde godt af sanitære anlæg. Så meget des mere forbløffende virker denne ødslen af vand.

Ikke mindre end 76.000 palmer og buske er siden 1996 blevet plantet på Siegfried-and-Roy-Plaza. Vand er nøglen til Las Vegas’ enorme vækst. Omkring år 1900 var nutidens millionby kun en græsmark. Men allerede den 16. maj 1905 bringer et særtog spekulanter til grundstyksauktion i ingenmandsland, hvor der snart opstår en by, som i 1933 legaliserer hasardspillet og lokker de første lykkeriddere til fra Los Angeles, som ligger 250 kilometer væk.

Colorado River leverer vand og billig energi. Men Hoover Dam har allerede længe været Las Vegas’ akilleshæl. Colorado Rivers synkende niveau har efterladt klippevæggene hvide, som dækket af guano. “De fem år siden 1999 har nu officielt været de tørreste i 98 år”, tordnede New York Times den 2. maj 2004 og så tegn på en dramatisk tørke, som lader det vandrige 20. århundrede forekomme som en stor undtagelse.

Der er flere og flere tegn på, at USA’s vestlige del er ved at tørre ud. Og spillernes by, hvor alt synes muligt, reagerer. Efterhånden lader et vand-agentur græsarealer og golfpladser skrumpe kontrolleret. Bellagio-vandballetten drives allerede med vaskevand. Metropolens rekordagtige egn indstiller sig på fremover at klare sig med mindre kunstvanding.

Vand bliver en forbandelse. Enten mangler det, eller også kommer det i overflod, som syndflod og flodbølge. Klimaeksperter frygter, at havoverfladen indtil slutningen af dette århundrede kan stige mere end en halv meter. Som det første sluger havet udviklingslandenes bebyggelser og floddeltaer. Så gnaver det sig ind i diger fra alle havnestorbyer, finder svage steder og oversvømmer baglandet. Intet kan være værre, for næsten halvdelen af menneskeheden koncentrerer sig i en 100 kilometer bred stribe ved kysterne.

Hvem husker ikke Katrina, den orkan, som den 28. august 2005 fejede hen over New Orleans, de fortvivlede mennesker i Superdome, oversvømmede huse og dramatiske redningsaktioner med helikopter? Men det ser ud til, at det nye New Orleans har draget en drastisk lære af ulykken. Sidste sommer forordnede borgmesteren en øjeblikkelig evakuering, da tropestorme nærmede sig byen.
Bureauet i Frankfurt, AS&P Albert Speer & Partner GmbH, projekterer byer i hele verden. Hvordan bedømmer Albert Speer situationen i New Orleans? “New Orleans er en af de ældste byer i USA, oven i købet en vigtig historisk by. Forandringerne i tropestormenes styrke rammer den særligt hårdt. Natur er kaos, og vi prøver til stadighed at tæmme den. Men det lykkes kun til dels.”

Det er et andet projekt, som byder redning. I øjeblikket ligner byen et frilands-laboratorium for ingeniører og arkitekter. De søger svar på stigende niveaustande, storm og flodbølger. Donationsviseren står på 84, men det går videre. Det skal blive 150. Så mange økologiske huse vil Brad Pitts almennyttige forening “Make it Right” oprette, pælehuse til en pris på 150.000 dollar pr. stk. Hollywoodstjernen var ikke nærig, da det gjaldt om at finde et nyt hjemsted til flodbølgens ofre og startede en international konkurrence.

13 bureauer præsenterede sidste år de første udkast, blandt andet Adjaye Associates, Shigeru Ban Architects, MVRDV og Brad Pitts egen arkitekt Graft fra Berlin. Huse af mærket “Mister Right” skal ikke blot være prisbillige, de skal især være stormsikre og forankre tre værelser sikkert på en platform med veranda to en halv meter over jorden, mens floderne bruser væk under huset. Kun bilen skal blive nede på jorden.
Hvis man ser på udkastene, ser man nogle drømmeagtige, mærkelige huse på stylter, men det besynderligste er flugthuset fra MVRDV, som netop blev udstillet i arkitekturgalleriet Aedes i Berlin: Hollænderne skabte et gangbart billede af ødelæggelse, et hus, som var fuldstændig ødelagt af stormen, i form af en enorm amerikansk postkasse. Dens ender, som er trykket ind i midten af kæmpekræfter, springer som i panik ud i luften. Vinduer, balkon, døre – alt deformeret og bragt ud af lod. I sandhed et “escape house”.

Mens arkitekter og byplanlæggere kredser om nye løsninger, yder kunstnere måske det afgørende bidrag til en ny global nytænkning. De kan ændre indstillinger og tydeliggøre, hvor afhængige vi er af vandet. Alene inden for industrivaskeri siges det, at der hvert år bruges 42 millioner kubikmeter vaskevand og 60 petajoule (PJ) energi. Det er ikke noget tilfælde, at stadigt flere kunstaktioner sætter vand i centrum, uanset om Olafur Eliasson fylder et helt galleri med seks ton Vatnajökull-is fra Jökulsárlón ved Islands sydkyst eller opstiller kunstige vandfald uden for Manhattan, eller om Roni Horn i Reykjavik opretter et “vandbibliotek”: 24 glassøjler, fyldt med islandsk gletcheris.

Smeltende iskæmper, en “slutspil-gestus”, kommenterer kunstneren. Allerede i 1987 fastholdt Andreas Gursky “Swimming Pool” i Ratingen som indbegrebet på vores moderne morskabssamfund. Men med “James Bond Islands” skabte han et megabillede på verden af i dag. Gursky er ikke den første til at lave billeder på globaliseringen, men vel en af de betydeligste. Hans blik på verden virker som et svævende teleskop, som ser på verden. Han vil vise “realitetens essens”, sagde billedskaberen en gang; det, han udbreder i de hyperreale “James Bond Islands”, viser med al sin uvirkelige dybdeskarphed panoramaer på skabelsens skrøbelighed. Mens Gursky indholdsmæssigt som teknisk revolutionerer det digitale fotografis horisont, vokser ønsket om at bevare det reale: I Vietnam, Ratingen og Las Vegas.

Vand, vores kostbarste råstof, vil bevæge os fremover. Men det, som tidligere kun var kultur og fornøjelse, har fået en ny dimension, en meget, meget menneskelig. Det drejer sig om at mildne klimaforandringens værste følger. Det drejer sig i første omgang om at blive sig det bevidst. Til det formål vil vi få brug for mere kunst, arkitektur og design, ikke mindre.